
Kommunikation
Klar tale - på skrift
Det at skrive, så folk kan forstå det, er noget af det vigtigste, der findes. Simpelthen fordi det mindsker afstanden
mellem mennesker. Uforståeligt kancellisprog får dig til at føle dig ligegyldig og talt ned til. Tungt sprog får selv det
bedste budskab til at forsvinde.
Alt er på skrift, og derfor taber du din læser, hvis det, du skriver, ikke går rent ind. Med det samme. For kampen om
din læsers opmærksomhed er stor, og deres tålmodighed er lille. Du kender det garanteret fra dig selv.
Hænges ej, benådes.
Hænges, ej benådes.
At sætte kommaerne rigtigt er normalt ikke ligefrem et spørgsmål om liv eller død. Men alligevel. Ord er vigtige. Og
det samme er grammatikken.
Så enkelt – og så svært – er det. Tekster, der fortæller præcis det, din læser har brug for at vide. I et sprog, der er
til at forstå, og som giver lyst til at læse mere.
Magasiner, hjemmesider, forretningsbreve, rapporter, sociale medier, pressekontakt, nyhedsbreve. Jeg færdes
hjemmevant på alle platforme, og jeg ved, hvornår du skal bruge hvad. Jeg udarbejder ofte hele kommunikationsplaner
for mine kunder, så de både kan skrive og samtidig ved hvordan, hvornår og til hvem.
Jeg giver gerne min viden videre:
Jeg underviser ofte andre i kunsten at skrive – i virksomheder og organisationer. I det at kunne forenkle uden at
forsimple, i det at kunne skrive et korrekt, målrettet og forståeligt sprog.
Som ex-kommunalpolitiker ved jeg, hvordan en dagsorden, der skal kunne læses og forstås af travle politikere
med vidt forskellige baggrunde, skal se ud. Og som kommunikations-faglig ved jeg, hvordan man som embedsmand
skriver den fremstilling af sagen, politikerne skal tage stilling til, så den bliver klar og præcis. Derfor har jeg
også mange kommunale forvaltninger blandt mine kunder.